Idet jeg saetter i løb efter vognen, ved jeg, at jeg elsker Frej. Frej sidder i buret med hovedet nede mellem skuldrene og albuerne på knaeene. Vi får øjenkontakt. Han ved, at jeg er her. Og jeg kan se hans mund forme ordet "undskyld". Hvorfor er vi stadigvaek hos Frejs farbror? Og hvorfor kommer han ikke i arbejde som falkoner? Vil han ikke? Til tider kommer jeg i tvivl om Frejs følelser for mig, og det gør det ikke lettere, at pigen Wilda, den mystiske dreng Belsko og min onde tvilling Katalin hele tiden rumsterer rundt i mit baghoved. Den spaendende fortsaettelse til Herremandens datter.